Konfirmation

Ved konfirmationen i kirken bekræftes løftet, som blev givet ved dåben, og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen.

Konfirmationsforberedelse

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”. Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro. Konfirmationsforberedelsen foregår i ''De 3 sognes hus'' i Kirke Helsinge.

I Kirke Helsinge kirke er der konfirmation St. Bededag, den 27. april 2018 og søndag, den 29.april 2018, begge dage kl.10.30.

Fremover er der kun konfirmation i Kirke Helsinge på St. Bededag.

I Reersø kirke er der konfirmation søndag, den 13.maj 2018 kl.10.30. (Altid 2.søndag i maj).

Man skal ikke nødvendigvis konfirmeres – dåben er en fuldt gyldig dåb uanset om man konfirmerer den eller ej.

Hvis man ønsker at blive konfirmeret, tilmelder man sig hos præsten. Information om konfirmationsforberedelse kan læses på hjemmesiden.

For at blive konfirmeret skal man følge konfirmationsforberedelse hos præsten. Her bliver man undervist i det der kaldes den kristne børnelærdom. Desuden er der en enkelt temadag, hvor man også bør deltage. En del af undervisningen består også i at komme i kirken til gudstjeneste.

Hvis du ikke er døbt

De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. En del unge bliver døbt før konfirmationen. Man skal være døbt for at blive konfirmeret, da konfirmationen er en bekræftelse af dåben.


Kontakt præst eller menighedsråd,
hvis du har spørgsmål.