Fødsel og dåb

Et barn skal være navngivet inden 6 måneder efter fødslen. I Danmark navngives mange børn ved dåben, men det er vigtigt at huske at dåben ikke er en navngivningsceremoni. Der er derfor ikke noget i vejen for at barnet allerede er navngivet ved dåben.

Vil du have dit barn døbt er det en god ide, i god tid at kontakte sognepræsten, for at finde en dato.

Inden dåben skal du vælge mindst tre og højst 5 faddere til dit barn. Fadderne fungerer som vidner til dåben, men påtager sig også det ansvar at sørge for at barnet opdrages i den kristne tro. Derfor skal faddere selv være døbt med en kristen dåb. Som forældre kan du selv stå fadder til dit barn, men hvis begge forældre står fadder, skal der være yderligere to faddere – altså mindst fire i alt. Det er tradition at den der bærer barnet kan kaldes enten gudmor eller gudfar.

Inden dåben skal du mødes med præsten til samtale. Her taler vi om dåben og dens betydning. Ved dåbssamtalen ordner vi også papirerne, så det er praktisk at medbringe adresser og navne på fadderne ved denne lejlighed.

Ved dåben bliver man medlem af folkekirken. Er man døbt én gang kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke selvom man har meldt sig ud af folkekirken eller er blevet døbt i et andet kristent trossamfund.

Kirkekontoret kan oplyse om evt. tvivlsspørgsmål m.h.t. navnelovgivningen og rådgiver gerne. Læs evt. mere på følgende sider:


Kontakt præst eller menighedsråd,
hvis du har spørgsmål.