Før kirken
Der har ikke altid været det bedste forhold til præst og kirke i Kirke Helsinge. I 1710 blev der f.eks. ført retssager om betaling af stolestader til Kirke Helsinge. Ved slutningen af sidste århundrede opstod derfor tanken, om ikke Reersø selv kunne få en kirke.
Før denne tid måtte Reersøs beboere nemlig gå eller køre til Kirke Helsinge for at komme i kirke. Det kunne volde besvær, især om vinteren med de befordringsmidler, der fandtes dengang. Det kunne endda være forbundet med fare, når de skulle have døbt småbørn. Det fortælles, at de havde en skindpose at have dem i, når det var koldt. Når der skulle være begravelse, og reersøerne kørte til Kirke Helsinge med afdøde, blev der gjort holdt på Dalby bakke for at sige et sidste farvel til Reersø. På Dalby bakke blev følget trakteret med en snaps, inden de tog det sidste stykke vej til kirken. Begravelsesmiddagen bagefter bestod altid af klipfisk og risengrød, og vel hvad dertil hører.
Tanken om en kirke på Reersø
11.januar 1893 sammenkaldte pastor Heiberg til møde i skolen, hvor man første gang omtalte muligheden for en kirke og fandt ud af, hvem der ønskede en sådan. Den 8.- 10.februar gik gdr. Hans Geert og lærer Gravlund Nielsen rundt med en liste. Af 72 hjem underskrev 64. (5 ville ikke og 3 var lovlig undskyldt). Den 9.marts fremlagde pastor Heiberg en ansøgning til ministeriet om byggeriet. På mødet lovede beboerne også at give 2.000,- kr., når staten ville give 10.000.- kr. til bygning af kirken. To mand gik så rundt og tegnede de beløb, som folk ville give. Ungdommen skulle også give noget, så 3 karle blev sendt rundt til de andre unge mennesker. Det blev i alt til 1.960,- kr., så målet var næsten nået. Alligevel blev der ikke bygget nogen kirke i denne omgang. I stedet byggedes et missionshus i 1893 (nu Reersøhuset).
Næste fase
1899
Den 5.december 1898 skulle der igen være møde, men præsten blev forhindret pga. højvandet, så mødet blev udsat. Ved særlige vindforhold bliver vejen til Reersø nemlig helt oversvømmet af havet. Kort efter blev der så møde, hvor det blev besluttet at henvende sig til kredsens folketingsmedlem for at få ham til at virke for sagen. Kirkeudvalget på Reersø så nu på pladser, hvor kirken kunne bygges, og der blev foreslået 5 pladser. Ved et møde, hvor 54 var tilstede, bestemte man så at købe en plads af kromand J. Hansen til kirken og Jens Mortensens toft til kirkegård for tilsammen 1.000,- kr. Ministeriet forlangte også jord til en bolig til en kapellan, hvis der engang skulle blive tale om en kapellan på Reersø.
Forberedelse til byggeri
1902
Professor Koch døde først i dette år. Han blev erstattet af arkitekt Søren Lemcke, København, efter anbefaling af Kochs familie. Kochs enke fik 350,- kr. for hans arbejde. Allerede ved det første møde i 1893 havde Reersøs beboere tilbudt at gøre arbejdet med kørsel af mursten fra Gørlev og jordarbejdet. Derfor blev de nu delt i 4 hold, så det var lettere at fordele arbejdet. Den 10.juli begyndtes på jordarbejdet.
Den 3.august blev grundstenen lagt. Provst Dahlerup, pastor Heiberg og gdr. Hans Geert murede de 3 første sten i navnet Fader og Søn og Helligånd. Der blev også lagt en blyæske i et muret rum under indgangsdøren med mønter og en skrivelse samt navne (på hvem vides ikke).
Da kirken nu skulle være så billig som mulig, blev der hentet grus ved stranden til at mure med, men det var murerne ikke tilfredse med, så der blev holdt møde med udvalget. De blev enige om at skrive efter arkitekten, så han kunne afgøre sagen. Han kom og dømte ¾ strandgrus og ¼ bankegrus. Den 5.oktober skulle kransen have været rejst, men pga regn blev det først den 6. Kransen blev bundet af 5 piger fra Reersø, og blomsterne var fra skolens have. Den 18.oktober hejstes den 180 kg tunge klokke. Første gang, den ringede, var juleaften 1903.
Kirken udvendig
Det indre
Alter
Altersølv
Fonten
Den Ny romanske Font fra kirkens bygning er af grå kalksten med tovsnoning omkring randen. Dåbsfadet er af messing, tværmål 44 cm. I bunden er der et indvielseskors, og på fadets kant er der fæstnet et skjold af sølv, hvorpå man kan læse:”…..og skænket til Reersø Kirke af Cilius Petersen, Blikkenslager, Kirke Helsinge, 1904”. (Det var også ham, der satte vejrfløjen op).
Prædikestolen ved skibets sydvæg er på 5 fag med glatte, rundbuede fyldninger.
Stoleraderne har glatte gavle med udsavede, hjerteformede afslutninger, der er kronet af spir (til lys og blomster), blåmalede med grå kantstriber.
Indenfor i våbenhuset, er der to messingbøsser, som er anbragt på hver sin side af indgangsdøren. Den til venstre bruges ved indsamling ifm gudstjenester og den til højre er til turister og andre besøgende i kirken.
Orglet er af standardtype, der er bygget i Norge af Vestra Orgel og Pianofabrik, Haramsøy-Ålesund. Det har seks stemmer, et manual og pedal. Dette orgel erstattede 1974 et harmonium, der var skænket af Kirsten Kristiansen.
På skibets vestvæg er ophængt en forsølvet egeløvskrans med graveret skriveskrift ”Til Pastor H.O. Frimodt Møllers Baare *5.10.1871-1934”. ”Med tak fra Menighedsrådsmedlemmerne i Kirke Helsinge, Drøsselbjerg og Reersø”. Frimodt-Møllers gravsted findes på kirkegården.
Endvidere er der på den sydlige væg ophængt billeder af de præster, der har virket ved kirken.
Kirkeskibet
Alterkalk og disk til oblater
Lysekronen
Dåbsfadet
Altertavlen
Kirkeklokken
Sølvkrans
Glasmosaik
Orgel
I 2018 fik kirken et andet orgel, som er bygget af orgelbygger Carsten Lund, Birkerød. Det menes at være hans første orgelbyggeri. Orglet er af standardtypen. Det har seks stemmer, et manual og pedal.
Orglet erstatter et orgel fra 1974 bygget af Vestra Orgel og pianofabrik, Ålesund. Indtil 1974 var der i kirken et harmonium skænket af Kirsten Kristiansen.